Politik og planer i Syddjurs Kommune

Da den nye kommune skulle navngives, ville Ebeltoft gerne lægge navn til, men ved en vejledende afstemning gik flest ind for Kalø Kommune. Daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen bestemte, at navnet i stedet skulle være en pendant til Norddjurs.
.

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Syddjurs Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Syddjurs Kommune (stemmer i procent).

.

Syddjurs Kommune blev til efter en lang politisk proces, der endte med, at de såkaldte Kaløvig-kommuner – Rosenholm, Rønde og Ebeltoft – gik sammen med Midtdjurs Kommune. Kommunens planlægning er baseret på øget pendling til Aarhusområdet og mere turisme.

Kommunens politiske landskab

Otte mindre kommuner udgjorde forud for kommunesammenlægningen i 2007 Djursland: Rosenholm, Rønde, Midtdjurs, Ebeltoft, Sønderhald, Rougsø, Nørre Djurs og Grenaa.

Tanken om en stor og samlet Djurslands-kommune med over 80.000 indbyggere kom på dagsordenen, allerede da en ny kommunalreform efter regeringsskiftet i 2001 blev et debattema. I debatten var det kun Grenaa Kommune og Nørre Djurs Kommune, der bakkede helhjertet op om en mulig storkommune. I de øvrige seks kommuner var man aldrig i nærheden af et politisk flertal for en storkommune. I Ebeltoft Kommune argumenterede erhvervsfolk og enkelte politikere ganske vist ihærdigt for den store Djurslands-løsning, men de fik ikke vendt stemningen.

En af de mest afvisende var borgmester Richard Volander (V) fra Rosenholm Kommune. Han erklærede ligeud, at Rosenholm slet ikke hørte til Djursland. Argumentet var, at hovedparten af borgerne i Rosenholm havde blikket rettet mod Aarhus og aldrig havde set sig som djurslændinge.

Før processen endte med dannelsen af Syddjurs Kommune, var også en Vestdjurs Kommune under overvejelse. Sønderhald Kommune inviterede i august 2002 de fire øvrige vestdjurske kommuner, Rougsø, Midtdjurs, Rønde og Rosenholm, til et møde, hvor temaet var et tættere samarbejde og måske en sammenlægning. Når det ikke endte med en Vestdjurs Kommune, skyldtes det ikke mindst, at de fem kommuners borgere orienterede sig i vidt forskellige retninger i hverdagen. Borgerne i Sønderhald og Rougsø var orienteret mod Randers, mens de tre øvrige kommuners borgere primært var orienteret mod metropolen Aarhus. Den erkendelse fik de tre kommuner Rosenholm, Rønde og Midtdjurs til at tænke i andre baner og kigge mod Ebeltoft og Mols. Ebeltoft Kommune havde ikke mindst tætte bånd til den anden nabokommune, Rønde. Den nye kvartet blev hurtigt enige om, at man havde fælles interesser i at samarbejde tæt og skabe grobund for en sammenlægning. Sønderhald forsøgte til det sidste at komme med på vognen, men de andre fire sagde nej tak.

Opbakningen til Syddjurs var udtalt i de fire byråd/kommunalbestyrelser ved den endelige afstemning. 57 stemte for, og 3 imod.

Navnet på den nye kommune var der dog ikke enighed om. I Rosenholm, Rønde og Midtdjurs Kommuner var der stor opbakning til navnet Kalø Kommune. Kalø med slotsruinen som fikspunkt anså man for at være et stærkt fremtidigt brand. En vejledende folkeafstemning, hvor også navnene Syddjurs Kommune og Mols Kommune indgik som muligheder, gav størst vælgermæssig opbakning til Kalø Kommune med 38,7 %, Syddjurs Kommune kom på andenpladsen med 35,3 %, og Ebeltoft Kommune fik opbakning fra 18,6 %.

Uenigheden betød, at daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte træffe den endelige beslutning. Den blev Syddjurs Kommune. Baggrunden var bl.a., at byrådene på det nordlige Djursland allerede havde lagt sig fast på navnet Norddjurs Kommune.

Efter kommunalvalget i november 2005 kunne Rønde Kommunes borgmester, Vilfred Friborg Hansen (S), kåres som den første borgmester i Syddjurs Kommune.

Socialdemokratiet og Venstre er de to største partier i Syddjurs Kommune. Samtidig har SF siden valget i 2009 formået at placere sig stærkt som det tredjestørste parti, fordi partiet i Kirstine Bille har haft en stemmemagnet.

Syddjurs Kommune skabte overskrifter i de landsdækkende medier ved valgene i både 2009 og 2013, fordi indgåede og underskrevne konstitueringsaftaler blev lavet om igen. Først var det Socialdemokratiet, der i 2009 brød en aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti, som placerede Claus Wistoft (V) som borgmester. I stedet var socialdemokraten Jesper Mathiesen klar til at overtage borgmesterposten med opbakning fra Radikale Venstre og SF. Men så brød den borgerlige side tilbage og sikrede SF’s Kirstine Bille borgmesterposten og gjorde Claus Wistoft til 1. viceborgmester.

I 2013 sikrede en underskrevet aftale Jesper Mathiesen (S) borgmesterposten med opbakning fra en kreds af borgerlige partier. Men Venstres Claus Wistoft lavede i stedet en aftale med SF’s Kirstine Bille. Wistoft blev borgmester, og Kirstine Bille 1. viceborgmester. Jesper Mathiesen forlod kort efter byrådet.

I 2017 stod alle partier bag en aftale, der gjorde Ole Bollesen (S) til borgmester med Claus Wistoft og Kirstine Bille som viceborgmestre.

De sager, der har splittet byrådet mest siden 2007, har været skolestruktur, vindmøller og placering af rådhuset.

I den første byrådsperiode blev tre små kommuneskoler lukket i byerne Ugelbølle, Feldballe og Nimtofte. Det skabte en hed debat både i byrådssalen og ude blandt borgerne. Alle tre steder blev der hurtigt etableret friskoler.

Syddjurs Kommunes forsøg på at give plads til tre store vindmølleprojekter led skibbrud i perioden 2010‑13. Det begyndte som en klar vindersag, men i takt med borgerprotesterne vaklede det politiske flertal.

Alle tre planlagte vindmølleprojekter endte med at kuldsejle, fordi flertallet skiftede fra klart ja til snævert nej.

Diskussionen om et centralt og nybygget rådhus i Rønde kontra bevarelse af de eksisterende rådhuse i Ebeltoft og Hornslet fyldte også meget i den politiske debat i perioden 2010‑13, så meget, at man ligefrem talte om en øst-vest-konflikt. Slutteligt var der dog flertal for at satse på Ebeltoft og Hornslet og skrinlægge ideen om et centralt beliggende rådhus i Rønde.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Syddjurs Kommune i 2007 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Set fra et økonomisk synspunkt fik Syddjurs Kommune en svær begyndelse. Man havde ellers i folkemunde talt om »Guldkysten« i syd og »Fattigrøvene« i nord. Udligningsreformen forrykkede imidlertid den økonomiske balance mellem de to kommuner.

Kommunen var i en række år underlagt den såkaldte dispensation for kassekreditreglen, der reelt betød en tæt statslig kontrol af kommunen. Efter kommunens første svære år forrykkede den økonomiske balance sig igen i Syddjurs’ favør; kommunen havde i 2017 en kassebeholdning på over 200 mio. kr. og dermed en relativt robust økonomi.

Syddjurs Kommune havde i 2017 Region Midtjyllands næsthøjeste kommunale skattesats på 25,9 %, kun overgået af Samsø. Netop skatteprocenten er et af de store politiske debatemner.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Udsigt over Knebel ved Kalø Vig og tæt på Nationalpark Mols Bjerge. Knebel er det østligste punkt i »Det blå bånd«, som er en af de centrale akser i kommunens planer for fremtiden.

.

Vibæk Strand ved Ebeltoft Vig lige nord for byen. Naturen og de mange strande er med til at gøre Syddjurs Kommune tiltrækkende for børnefamilier – både som turistmål og som bosted.

.

»Det grønne bånd« og »Det blå bånd« er to begreber, der er centrale i Syddjurs Kommunes fremtidsplanlægning.

»Det blå bånd« – Kalø Bugt-området – ligger langs Århus Bugt og strækker sig fra Djurslandsmotorvejens afslutning ved Eskerod i vest til Rønde i øst over Vrinners til og med Knebel. Området er bundet sammen af infrastrukturen langs Århus Bugt og omfatter de allerede etablerede større bysamfund Rønde og Ugelbølle samt de mindre byer Følle, Skrejrup, Rodskov og Eskerod samt Vrinners og Knebel. De to sidstnævnte byer er kommet senere med i det Det blå bånd efter pres fra den lokale borgerforening på Mols. Kalø Bugt-området er i dag et udpræget bosætnings- og pendlerområde. Området har oplevet en konstant stigende tilflytning de seneste år, hvor der er sket en vækst på mere end 10 % i antallet af indbyggere siden kommunens begyndelse. I planen for området indgik et større nyt byudviklingsområde i tilknytning til Eskerod og Rodskov. Massive borgerprotester var sammen med Danmarks Naturfredningsforening afgørende for, at den plan blev opgivet. Fredningsnævnet besluttede i august 2017 at frede området ved Eskerod og Rodskov nord for Kaløvig. Fredningen omfatter ca. 271 ha. Et flertal i byrådet har dog besluttet at anke Fredningsnævnets afgørelse.

I det grønne bånd, der snor sig med jernbanen ind i Djursland, findes fem »letbanebyer« i form af de gamle stationsbyer Hornslet, Mørke, Thorsager, Ryomgård og Kolind. Byerne er med jernbanen forbundet med det østjyske vækstcenter og er dermed attraktive bosætningsområder med en høj tilgængelighed til mange arbejdspladser og kulturtilbud. Letbanebyerne er derfor udpeget som vækst- og udviklingsområder i Syddjurs Kommune. Det er byer i vækst med egen identitet, nye boligformer, lokalt engagement, skoler af holdbar størrelse, foreningsliv, handelsliv og fritidstilbud. Samtidig er det byer, der fungerer som centerbyer for det omkringliggende opland. Politisk ønsker man at udvikle letbanebyerne og den nødvendige private og offentlige service samt at synliggøre de mange attraktive arealer til bosætning, der allerede eksisterer i dag.

Syddjurs Kommune oplever i disse år en nettotilflytning af borgere. Forventningen om, at det vil fortsætte, har sat gang i planer om nye kommunale udstykninger. Samtidig diskuteres det, hvordan fortsat udvikling kan sikres også i de landsbyer og områder, som ligger uden for kommunens største byer. Hvor godt det lykkes, er af central betydning for kommunens samlede udvikling.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links