Politik og planer i Morsø Kommune

Matematiklegedag i Nykøbing Hallen for elever fra 2. klassetrin. Samme hal var i 2011 rammen om et stort borgermøde om en omstridt plan for skolelukninger på Mors.

.

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Morsø Kommune.

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Morsø Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017

.

Morsø Kommune er både en administrativ enhed og rammen om en fælles identitet. I forbindelse med Strukturreformen valgte morsingboerne at benytte muligheden for at fortsætte alene. Politisk er øen domineret af Venstre og Socialdemokratiet, men i perioder har lokallister haft væsentlig indflydelse. Ændringer i skolestrukturen har i perioder skabt store politiske diskussioner, men på de fleste områder arbejdes der med brede forlig og en fælles forståelse af øens store udfordringer.

Kommunens politiske landskab

Ved beslutningen i 2005 om Strukturreformen måtte Morsø Kommune tage stilling til sammenlægning eller fortsat selvstændighed. Flere muligheder blev overvejet, herunder at få Nordsalling med i kommunen, da den i flere henseender var tættere knyttet til Mors Kommune end til Skive Kommune. Da det ikke lykkedes, endte det med en bred politisk enighed om at fortsætte alene. Selv om befolkningstallet var tæt på den vejledende grænse på 20.000 indbyggere, var der ingen akutte problemer, som forhindrede Morsø Kommune i at fortsætte uændret.

Politisk er Morsø Kommune domineret af Venstre og Socialdemokratiet. I forhold til stemmefordelingen ved folketingsvalgene har de seneste kommunalvalg været præget af væsentlig færre stemmer til Dansk Folkeparti. Der er 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Kommunalvalget i 2013 førte til, at Hans Ejner Bertelsen (V) blev borgmester efter 16 år med socialdemokratisk ledelse. Afgørende for skiftet var lokallisten Demokratisk Balance, der med to tidligere SF’ere på listen pegede på Venstre til borgmesterposten. Kommunalvalget i 2017 gav Venstre absolut flertal med 12 ud af de 21 pladser i byrådet.

Traditionen for brede politiske aftaler er i perioden efter 2007 især blevet brudt i forbindelse med ændringer i skolestrukturen. I 2011 førte en plan om skolelukninger til skarp debat. Den endte med, at et snævert flertal med borgmester Lauge Larsen (S) i spidsen gennemførte lukning af tre skoler og bygning af en ny i Vejerslev. Politisk kom modstanden mod denne beslutning især fra Venstre og Demokratisk Balance.

I 2014 vedtog et bredt flertal en økonomiplan, der bl.a. indebar flere reduktioner af udbuddet af folkeskoleklasser samt lukning af tre små børnehaver. Der har været politisk enighed om en stram økonomisk styring og initiativer til at styrke arbejdspladser og turisme. En vindmølleplan, som standser opsættelse af nye store møller, fik også bred opbakning. Blandt uenighederne har været omfanget af udliciteringer.

Den øverste ledelse af forvaltningen er kommunaldirektøren (fra juni 2016 Rikke Würtz), en stabsdirektør og direktørerne for de tre fagområder: social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet, børne- og kulturområdet samt teknik- og miljøområdet.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Morsø Kommune i 2005 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m

.

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Morsø Kommune i 2017 lå på 1,05. Indekset tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer. Sammenlignet med 2005 er serviceniveauet således steget væsentligt i forhold til resten af landet.

Andelen af kommunale opgaver, der løses af private leverandører, steg fra 22,8 % i 2007 til 27,6 % i 2016 – tæt på landsgennemsnittet.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 124.819 kr. pr. indbygger i 2007 til 156.375 kr. i 2017. Beskatningsgrundlaget var i 2017 det sjettelaveste blandt landets kommuner.

Udskrivningsprocent og grundskyldpromille er fra 2005 til 2017 steget markant. Kommunens driftsbalance i budgettet – forskellen mellem indtægter og udgifter – lå i årene 2015-17 i den nedre fjerdedel, hvilket afspejler et pres på den kommunale økonomi.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Morsø Kommune står over for en stigende andel af ældre og med udsigt til et fortsat væsentligt fald i det samlede befolkningstal. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2016 en planstrategi, der beskriver rammerne for den næste planperiode og for Kommunalplan 2017. Fokus er på mulighederne for vækst i de private virksomheder og på at gøre kommunen attraktiv for nye borgere, samtidig med at der effektiviseres og nytænkes i forhold til de kommunale serviceydelser.

Forsøgene på at finde veje til at løse udfordringerne går i mange retninger. De rækker fra bedre sammenhold på øen til satsning på bedre sundhed og flere aktiviteter i landsbyerne samt flere events som Kulturmødet Mors og skaldyrsfestivalen. På grund af øens smukke natur ses der et stort uudnyttet potentiale inden for turisme. Samtidig er der opmærksomhed omkring behovet for at tiltrække og sikre relevant uddannelse af arbejdskraft og at sikre et godt lokalt erhvervsklima. Også forbedret integration af indvandrere er med på listen over nødvendige bidrag.

De grundlæggende udfordringer, det faldende befolkningstal afføder, giver en alvorlig baggrund for planerne, men de afspejler alligevel en tro på, at netop morsingboer må kunne finde fælles løsninger.

Klimatilpasning

Oversvømmelser fra Limfjorden er den største klimatrussel i Morsø Kommune, men kystlandskabet og det åbne land på Mors er generelt rimelig robust over for oversvømmelser fra kysten og fra nedbør. Nykøbing M er imidlertid udfordret på grund af den nære beliggenhed til Limfjorden samt afvandingen af store arealer fra det bagvedliggende åbne land. Kommunens klimatilpasningsplan vurderer særlig havneområdet og den nordlige del af byen som risikoområder for oversvømmelse. Ud over klimasikring af konkrete risikoområder indeholder klimatilpasningsplanen også projekter om etablering af kontrollerede oversvømmelsesarealer, hvor specielt Nykøbing Enge med det gamle golfbaneareal samt det grønne areal ved Markedsgade skal fungere som bufferzoner.

Bæredygtighed

Ifølge strategier og visioner skal bæredygtighed være en integreret del af kommunens planlægning.

Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at Morsø Kommune i 2015 havde en CO2-udledning pr. indbygger på ca. 13 tons, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,4 tons CO2 pr. indbygger. Lidt over halvdelen af udledningen stammer fra landbrugssektoren (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagre). Samlet set er CO2-udledningen i kommunen faldet med knap 3 % i perioden 2010-15, og produktion fra vedvarende energikilder som vindmøller svarede i 2015 til halvdelen af kommunens samlede energiforbrug.

Morsø har som et flertal af landets andre kommuner indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive såkaldt »klimakommune«, hvilket forpligter kommunen som virksomhed (altså uafhængigt af borgernes og erhvervslivets CO2) til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med min. 2 % om året. Morsø Kommune har opfyldt denne aftale ved siden 2009 i gennemsnit at reducere sit CO2-udslip med ca. 6 % om året.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Morsø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links