Politik og planer i Mariagerfjord Kommune

Arden Station. Arden Kommune spillede en central rolle, da den nye Mariagerfjord Kommune blev skabt. Ardens H.C. Maarup (S) blev den første borgmester, selv om både Hobro og Hadsund Kommuner var større.
.

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Mariagerfjord Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Mariagerfjord Kommune.

.

Efter en svær proces i forbindelse med dannelsen af den nye kommune har det politiske liv været præget af et bredt samarbejde uden større splittelser og rivaliseringer.

Socialdemokratiet og Venstre er de dominerende partier og har siden 2007 skiftedes til at beklæde borgmesterposten. Serviceniveauet er tæt på landsplan.

Strategiplanen lægger vægt på at gøre det attraktivt at bo, leve og arbejde omkring det, kommunen beskriver som »Danmarks smukkeste fjord«.

Den nye kommunes politiske landskab

Mariagerfjord Kommune kom til verden efter et forhandlingsforløb, der splittede Mariager Kommune og krævede flere folkeafstemninger. Alligevel blev den nye kommune i sidste ende præget af brede aftaler om konstitueringer og prioriteringer.

Ved vedtagelsen af Strukturreformen i 2005 var forhandlingerne om den nye kommunedannelse allerede i fuld gang omkring Mariager Fjord.

For Arden og Hobro Kommuner var det naturligt at gå sammen. Den sydligste del af Arden Kommune, Valsgård, havde i forvejen i mange år følt sig tættere knyttet til Hobro end til Arden.

Hadsund Kommune valgte at gå med i en ny fælles kommune, men pegede fra begyndelsen på Arden Kommunes borgmester H.C. Maarup (S) som en naturlig første borgmester og som en brobygger mellem den nye kommunes to største centre, Hobro og Hadsund.

Med enigheden mellem de tre kommuner var næste spørgsmål, hvor Mariager Kommune ville placere sig: Ville man samarbejde mod nord og omkring fjorden, eller var den nye Randers Kommune (som på det tidspunkt blev kaldt Kronjysk Kommune) en mere attraktiv mulighed? Sagen endte med at splitte kommunen. I byrådet var der i 2004 flertal for samarbejdet med Randers Kommune, men ved en folkeafstemning d. 30. november 2004 gik 61 % ind for Mariagerfjord Kommune, mens 39 % stemte for Randersmodellen.

Den 15. december 2004 blev der gennemført en ny afstemning i Havndal i den sydlige del af kommunen. Her stemte et snævert flertal for Randersmodellen, og sådan blev det trods en række forsøg på at få omstødt beslutningen.

Tilsvarende uenighed var der i Hvilsom i Aalestrup Kommune, hvor et flertal d. 30. marts sagde nej til at blive en del af den nye Vesthimmerlands Kommune. Med 60 % mod 40 % stemte skoledistriktet i Hvilsom sig i stedet til Mariagerfjord Kommune og blev derved dennes vestligste del.

Ved dannelsen af den nye kommune var der opbakning til borgmesteren i Arden Kommune, H.C. Maarup (S), som den første borgmester i Mariagerfjord Kommune. Selv om H.C. Maarup i det første byråd havde et S-R-SF-flertal, valgte flertallet at lave en bred konstitueringsaftale, der bl.a. indebar en viceborgmesterpost til Venstre.

I byrådet var der endvidere enighed om, at der fortsat skulle være kommunale aktiviteter på alle de gamle rådhuse, samt at det var nødvendigt at udjævne forskelle i serviceniveauerne hurtigst muligt. Det betød bl.a., at der i den tidligere Arden Kommune blev lavet en større reduktion i antallet af hjemmehjælpstimer.

Politisk er Mariagerfjord Kommune domineret af Venstre og Socialdemokratiet. Ved folketingsvalget i 2015 blev Socialdemokratiet det største parti, ligesom det havde været ved de foregående kommunalvalg. Næststørst med knap en fjerdedel af stemmerne blev Dansk Folkeparti. Ved kommunalvalget i 2017 blev Venstre det største parti for første gang, siden dannelsen af den nye kommune (se Tabel 1).

H.C. Maarup (S) var borgmester frem til 2014, hvor han stoppede af personlige årsager. Afløseren blev Mogens Jespersen (V), der fastholdt posten efter valget i 2017.

Samtidig med et bredt samarbejde på mange områder har de politiske skillelinjer jævnligt været tydelige. Markant i den første periode i det nye byråd var uenighed om en skattestigning, som daværende S-borgmester H.C. Maarup fik vedtaget med stemmerne 15 mod 14.

En anden løbende konflikt har handlet om landbrugets udledninger i fjorden. Et snævert flertal har gentagne gange fastholdt, at kommunen skulle følge det gamle amts anbefalinger mht. restriktioner på udledning af nitrat på markerne. Bekymringen var, at der igen kunne komme alvorlige problemer med iltsvind og algedannelse i den sårbare fjord. Venstre og Dansk Folkeparti har på den anden side argumenteret for, at der godt kunne udledes mere nitrat på nogle jorder uden at skade miljøet.

Den øverste ledelse af forvaltningen er kommunaldirektøren (fra 2016 Lars Clement), økonomidirektøren og to andre direktører: en for Arbejdsmarked, Teknik og Miljø samt Kultur og Fritid og en for Børn og Familie samt Sundhed og Omsorg.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Mariagerfjord Kommune i 2005 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Mariagerfjord Kommune både i 2005 og i 2017 ligger meget tæt på landsgennemsnittet.

I forhold til de kommunale opgaver, der kan udliciteres, blev 25,0 % i 2016 løst af private leverandører. Det er lidt under landsgennemsnittet på 26,7 %.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 124.675 kr. pr. indbygger i 2007 til 162.905 kr. i 2017. Beskatningsgrundlaget var i 2017 i den laveste tredjedel blandt landets kommuner. Udskrivningsprocent og grundskyldpromille er fra 2005 til 2017 steget markant.

Kommunens driftsbalance i budgettet – forskellen mellem indtægter og udgifter – lå 2015-17 lidt over gennemsnittet for landets kommuner, hvilket afspejler de relativt lave udgifter til forsørgelse.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Naturen omkring Mariager Fjord er et helt centralt omdrejningspunkt, når kommunen lægger strategier for fremtiden.

.

Vejarbejde i Arden. Det er en central del af kommunens udviklingsstrategi, at de fire største byer alle ses som udviklingsdynamoer med forskellige potentialer.

.

Kommuneplan 2013-25 tog udgangspunkt i den overordnede vision, »… at der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, leve og arbejde«. Baggrunden var de udviklingstræk, der peger mod udsigten til færre unge, flere ældre og færre arbejdspladser.

I Strategiplan for Mariagerfjord Kommune 2016 er det centrale, at de fire største byer – sammen med Kattegatkysten – ses som udviklingsdynamoer, men med forskellige potentialer.

Hobro ses som metropolen i naturen, Hadsund som industribyen på vej mod at blive videns- og boligby, Arden som skovbyen med det gode hverdagsliv og Mariager som byen med idyl og kulturarv. Med hver sit udgangspunkt ses de fire byer som afgørende for væksten i samspil med hver deres opland. At udnytte potentialet kræver forståelse af de forskellige områders historiske styrker og for det, som strategiplanen beskriver som de »helt særlige stedskvaliteter«.

Ambitionen er, at hvert område udnytter sine potentialer og ikke ser det som en konkurrence med andre dele af kommunen.

Klimatilpasning

Mariagerfjord Kommunes placering ved hav og fjord giver risiko for oversvømmelser ved klimaændringer. Ved fremtidige havvandsstigninger er det de kystnære boligområder og havnene i Hobro, Mariager og Hadsund samt sommerhusområderne ved Kattegatkysten, der er i farezonen. Det højt beliggende grundvand i ådalene og det tidligere kystareal i den østlige del af kommunen kan sammen med øget nedbør også skabe problemer. Kommunens klimatilpasningsplan har udpeget risikoområder og prioriteret fremtidige indsatser i specielt Hobro, Mariager og Hadsund. Planens retningslinjer fastslår, at der som udgangspunkt ikke må udlægges arealer til byformål lavere end 2,5 m over havets overflade.

Bæredygtighed

I kommunens strategier omtales bæredygtighed som et centralt element i udvikling på specielt lokalt niveau gennem social og kulturel, grøn og økonomisk bæredygtighed. Dette sker bl.a. gennem den frivillige aftale »Aalborg Commitments«, der med ti fokusområder er indgået sammen med andre kommuner og byer i Europa.

Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at Mariagerfjord i 2015 var den kommune i landet, der havde den højeste udledning af CO2 pr. indbygger med hele 23 tons. Det er markant over landsgennemsnittet på 6,4 tons.

Samlet set er kommunen den fjerdestørste udleder af C02 med knap 980.000 tons CO2 totalt. Samtidig er kommunens samlede CO2-udledning steget med lidt over 50 % i perioden 2010-15. Over halvdelen af denne udledning (65 %) stammer fra energisektoren, der producerer el og varme. Af kommunens samlede energiforbrug i 2015 stammede kun 3 % fra vedvarende energikilder.

Mariagerfjord Kommune har som et flertal af landets andre kommuner indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive en såkaldt klimakommune, hvilket forpligter kommunen som virksomhed (altså uafhængigt af borgernes og erhvervslivets CO2) til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med min 2 % om året. Trods reduktioner på under 1 % i 2015 og 2016 er kommunens CO2-udledning reduceret med 39 % siden 2009, hvilket dermed i gennemsnit er over de aftalte 2 % om året.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links