Politik og planer i Jammerbugt Kommune

Klim Vindmøllepark er med 22 møller på hver 3,2 MW den landbaserede park, der i 2016 producerede mest strøm i Danmark. Møllerne har en navhøjde på 94 meter og blev rejst i 2014-15.

.

Jammerbugt Kommune blev skabt efter en kompliceret politisk proces, hvor flere andre modeller længe var i spil, og hvor især Pandrup Kommune mod nord og Fjerritslev Kommune mod syd afprøvede andre muligheder. I Fjerritslev Kommune skulle der en folkeafstemning til, før beslutningen var klar. Slutresultatet blev en fusion mellem fire nogenlunde lige store kommuner, der på flere områder kunne bygge videre på tidligere samarbejder. Efter nogen tøven enedes den nye kommunalbestyrelse også om navnet på kommunen.

Økonomien har været presset, men kommunen ser selv mange positive udviklingstræk, der kan bygges videre på i planlægningen, herunder styrkelse af den omfattende turisme og udviklingen af Jammerbugt Kommune som bosætningskommune.

Den nye kommunes politiske landskab

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Jammerbugt Kommune i 2005, 2009 og 2013.

.

Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Jammerbugt Kommune (stemmer i procent).

.

En stor turistkommune ud til vestkysten var en af visionerne, da spillet om den nye kommunestruktur tog fart i 2004 i kølvandet på den politiske aftale om Strukturreformen. Der havde i mange år været et velfungerende turistsamarbejde mellem Løkken-Vrå Kommune og de fire andre kommuner ned langs Jammerbugten: Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev. Men mens Løkken-Vrå var i den interne afklaringsfase, besluttede Brovst og Aabybro, at de i alle fald ville gå sammen. Det satte gang i beslutningerne mod både nord og syd.

I nord søgte Pandrup Kommune at få tilslutning til en storkommune, der også skulle omfatte Løkken-Vrå og Brønderslev Kommuner – den såkaldte Himmerlandsmodel. Da den plan mislykkedes, meldte Pandrup sin interesse i en Jammerbugtmodel sammen med Brovst og Aabybro.

Fjerritslev Kommune mod syd holdt længe flere andre døre åbne. Der blev først forhandlet med Thisted Kommune mod sydvest og senere med Løgstør og Nibe syd for Limfjorden. Først ved en folkeafstemning i november 2004 besluttede Fjerritslev Kommunes borgere, at de foretrak Jammerbugtmodellen.

Sammenlægningen af Fjerritslev, Aabybro, Pandrup og Brovst Kommuner pr. 1. januar 2007 var præget af, at der var tale om fire næsten lige store enheder. Det blev fra begyndelsen aftalt, at der fortsat skulle være aktivitet i alle de gamle rådhuse. De store forvaltninger blev fordelt: Pandrup fik Vækst- og Udviklingsforvaltningen, Brovst fik Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen, Fjerritslev fik Børne- og Familieforvaltningen, og Aabybro Rådhus blev kommunens administrative hovedsæde.

Forslaget til kommunens navn gav en del debat, da ordet »jammer« vakte bekymring. Men ingen alternativer fik tilslutning, og på det første møde i den nye kommunalbestyrelse blev »Jammerbugt« formelt vedtaget.

Strukturdebatter og harmonisering af serviceniveauer fyldte meget i den nye storkommunes første år i et forsøg på at få udjævnet de store forskelle i antallet af medarbejdere i de oprindelige kommuners forskellige institutioner, bl.a. i ældresektoren.

Kommunalbestyrelsen har siden 2007 bestået af i alt 27 medlemmer. Kommunen har politisk været domineret af Venstre og Socialdemokratiet, men der har siden sammenlægningen været lavet brede budgetaftaler og brede konstitueringsaftaler.

Mogens Gade (V) har været borgmester fra 2007 – ligesom han var det fra 2001 i den gamle Brovst Kommune. Henrik Hartmann Jensen har været kommunaldirektør siden 2007.

Landspolitisk afspejler stemmeafgivelsen i Jammerbugt Kommune nogenlunde den kommunalpolitiske situation (se Tabel 1 og 2). En markant forskel er, at Dansk Folkeparti ved seneste folketingsvalg i 2015 fik 24,8 % af stemmerne i kommunen mod kun 9,8 % ved det seneste kommunalvalg i 2013. Venstre fik 25,2 % ved folketingsvalget i 2015 mod 45,7 % ved kommunalvalget i 2013.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Jammerbugt Kommune i 2005 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold mm.

.

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Jammerbugt Kommune i 2016 lå lidt over landsgennemsnittet (se Tabel 3). Beregningen tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer. Serviceniveauet er steget en del siden sammenlægningen i 2007.

Ud af de kommunale opgaver, der kan udliciteres, blev 36,8 % i 2015 varetaget af private leverandører – det er mere end på landsplan.

Kommunens driftsbalance i budgettet – forholdet mellem indtægter og driftsudgifter – lå i 2016 i den nedre fjerdedel i sammenligning med andre danske kommuner, hvilket afspejler et pres på den kommunale økonomi.

Udskrivningsprocenten (kommuneskatten) lå i 2017 på 25,7 %, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 127.000 kr. pr. indbygger i 2007 til 163.600 kr. i 2016. Det er tæt på gennemsnittet for kommuner i region Nordjylland.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Den seneste ramme for kommunens mange udviklingsplaner er Planstrategi 2015, der blev vedtaget i juni 2016 sammen med et nyt handlingskatalog.

På programmet står bl.a. indsatser for at udvikle Jammerbugt Kommune som en kendt og attraktiv bosætningskommune, at styrke turistattraktionerne og understøtte iværksætteri, at sikre et højere og erhvervsrelevant uddannelsesniveau og at arbejde for en mere effektiv forvaltning, for bedre IT-infrastruktur og bedre sundhedsvaner.

Klimatilpasning

Store dele af Jammerbugt Kommune er udpeget som lavbundsarealer, hvorimod de fire hovedbyer er bygget på moræneknolde og dermed i hovedsagen er »på sikker grund«. Fra Vesterhavet er oversvømmelsesrisikoen begrænset, da de høje klitter dæmmer op for vandet, og de brede strande fungerer som en buffer. Kommunens klimatilpasningsplan fokuserer derfor primært på risikoen for øget vandstand i Limfjorden og i vandløbene. Planen vurderer, at de truede værdier primært er i landbruget. Hertil kommer få byområder, der kan være udsat for oversvømmelser i kloaksystemet ved kraftige regnvejr.

For at undgå problemer frarådes nye arealer til bolig-, institutions- og erhvervsudvikling i de områder, der er lavere end to meter over havets overflade. Lavtliggende områder i byerne skal desuden friholdes for byggeri, så de kan anvendes til regnvandsopsamling.

Bæredygtighed

Kystfiskerbåd ved Slettestrand. I projektet »Jammerbugt i balance« indgår støtte til fortsat udvikling af bæredygtigt kystfiskeri, bl.a. til Slettestrand. Jammerbugt Kommune, Villum Fonden og Velux Fonden bidrager til finansieringen.

.

Af kommunens samlede energiforbrug var det i 2014 lidt over en fjerdedel, der kom fra vedvarende energi, fremgår det af Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen. Det viser, at Jammerbugt Kommune i 2014 havde en samlet CO2-udledning på 12 tons pr. indbygger og dermed lå væsentlig over landsgennemsnittet på ca. 7 tons. De to største kilder til udledningerne er landbruget (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagrene) og transportsektoren. De to områder står tilsammen for 85 %.

Jammerbugt Kommune fremhæver i sin Planstrategi 2015, at der siden 2007 er opstillet store vindmøller, der kan klare elforsyningen til 86.000 husstande. Vindmølleindustrien kårede i 2016 Jammerbugt Kommune til årets vindkommune under henvisning til opsætningen af mange landbaserede møller. Jammerbugt er som et flertal af landets kommuner en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner og har forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet fra sine egne aktiviteter med minimum 2 % om året. Kommunen har fra 2009 til 2014 opfyldt dette mål.

Kommunens Agenda 21-plan fra 2008 rummer hensigter om yderligere reduktion af en række miljøbelastninger.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links