Politik og planer i Herlev Kommune

I efteråret 2015 fik Herlev Kommune sit nye, store indkøbscenter, BIG Shoppingcenter, på Herlev Hovedgade.
.

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Herlev Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Herlev Kommune (stemmer i procent).

.

Da Strukturreformen fra 1. januar 2007 forandrede det kommunale Danmarkskort, var Herlev Kommune en af de 21 kommuner i Region Hovedstaden, der ikke blev sammenlagt med andre. Med sine dengang ca. 27.000 indbyggere var Herlev en af de kommuner, der stort set havde den størrelse, Strukturkommissionen havde anbefalet som fuldt tilstrækkelig. Resultatet af Strukturreformen blev noget ganske andet. Da den var gennemført, var den gennemsnitlige kommunestørrelse over 50.000 indbyggere. Herlev Kommune var gået fra før reformen at være en af de større kommuner til at være en kommune med et indbyggertal klart under gennemsnittet.

Omgivet af Værløse, Gladsaxe, Rødovre, Glostrup, Københavns og Ballerup Kommuner havde der i 2004 været flere muligheder for en sammenlægning, men ingen af mulighederne fandt opbakning, og Herlev Kommune fortsatte uændret. Undervejs i overvejelserne om en eventuel sammenlægning opstod der dog bekymring for, om Indenrigs- og Sundhedsministeriet ville tvangssammenlægge Herlev med en anden kommune. For at forebygge en eventuel tvangssammenlægning foreslog daværende borgmester Kjeld Hansen (S), at Herlev Kommune kunne overtage bydelen Mørkhøj i Gladsaxe Kommune, da den lå på den forkerte side af Hillerødmotorvejen i forhold til Gladsaxe Kommune. Det fandt ingen opbakning i Gladsaxe Kommune, hvor borgmester Karin Søjberg Holst (S) boede i netop Mørkhøj.

Herlev Kommune fortsatte uændret og blev arealmæssigt landets tredjemindste kommune.

Kommunens politiske landskab

Siden 1970 har kommunen haft tre socialdemokratiske borgmestre. Efter Ib Juul i årene 1970‑96 kom Kjeld Hansen, der i 2011 blev afløst af Thomas Gyldal Petersen.

Ved kommunalvalget i 2005 opnåede Socialdemokratiet absolut flertal, hvilket gentog sig i 2009 med 55,6 % af stemmerne, som udmøntede sig i 11 ud af 19 mandater. Det næststørste parti blev Socialistisk Folkeparti med 17,7 % og fire mandater.

Ved kommunalvalget i 2013 blev Socialdemokratiet endnu større og fik 58,7 % af stemmerne, mens Socialistisk Folkeparti blev mere end halveret. Det næststørste parti i kommunalbestyrelsen var nu Dansk Folkeparti, med 8,3 % af stemmerne.

Valget i 2017 ændrede ikke grundlæggende ved mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen. Socialdemokratiet opnåede 57,2 % af stemmerne, mens det næststørste parti denne gang blev Det Konservative Folkeparti med 10,7 %.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Herlev Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Herlev Kommune prioriterer kernevelfærden og har samtidig fokus på at holde skatten i ro. Dagtilbud og ældreomsorg står centralt i kernevelfærden. Nettoudgifterne til dagtilbud pr. 0‑10-årige var i 2017 i gennemsnit for hele landet 38.100 kr., mens de i Herlev Kommune var 40.258 kr., altså 6 % højere. Ældre- og handicapudgifter pr. ældre i Herlev Kommune var i 2017 61.123 kr. På landsplan var beløbet 54.489 kr. Folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev i 2017 i Herlev Kommune var 63.762 kr. – på landsplan var beløbet 65.829 kr.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger var i 2017 på 195.560 kr. og dermed godt 6 %s højere end landsgennemsnittet på 184.427 kr. Det samlede serviceniveau er lidt under landsgennemsnittet. Udskrivningsprocenten har siden 2008 været uændret på 23,7 % og er dermed noget lavere end landsgennemsnittet på 24,9 %.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Kildegårdskolens afdeling Vest i Dildhaven blev i 1996 udsmykket af lærere og elever med kunstneren Lise Tang som faglig konsulent. De mere end 300 træfugle med titlen Fuglene flyver er opsat på skolens idrætshal.

.

Herlev Kommunes vision »Sammen skaber vi et stærkere Herlev« udpeger fire fokusområder for den fortsatte udvikling: den levende by, den legende by, den virksomme by og den rummelige by.

Den levende by fokuserer på forenings- og kulturlivet samtidig med fastholdelse og udvikling af en aktiv bymidte og gode trafikforhold. Etableringen af BIG Shoppingcenter og den kommende letbane er eksempler herpå.

Med den legende by ønsker kommunen at markere sig i forhold til børnefamilier. Gode skoler og dagtilbud skal være et sikkert kendetegn, ligesom byplanlægningen skal afspejle kommunens grønne profil og ønsket om at skabe gode rum for børn og voksnes aktiviteter.

Den virksomme by udtrykker ønsket om at have et erhvervs- og handelsliv, der trives. Det forudsætter en velfungerende infrastruktur, og planerne og projekterne er letbane, ny vej fra Lyskær til Ring 3 og supercykelstier.

Den rummelige by er det fjerde fokusområde i kommunens vision. Indsatsen skal være med til at sikre, at så mange som muligt kan håndtere hverdagens små og store udfordringer. Initiativer som forældreuddannelse til alle nye forældre og forebyggende besøg til alle over 75 år, som ikke får hjælp af kommunen, er eksempler herpå.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Herlev Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer