Politik og planer i Halsnæs Kommune

Tabel 1. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Halsnæs Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.
.
Tabel 2. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Halsnæs Kommune (stemmer i procent).
.

Det var en oplagt løsning, da Hundested Kommune og Frederiksværk Kommune fusionerede i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Kommunen er politisk domineret af Socialdemokratiet og Venstre, der siden dannelsen begge har haft borgmesterposten. Det politiske liv i den økonomisk trængte kommune har været præget af debatter om prioriteringerne på velfærdsområderne.

Den nye kommunes politiske landskab

Halsnæs Kommune havde en ret ukompliceret tilblivelse. Med den politiske beslutning om Strukturreformen stod det klart, at både Frederiksværk Kommune med omkring 20.000 indbyggere og Hundested Kommune med knap det halve hver for sig var for små til at leve op til de nye krav. Samtidig var der ikke andre aktører, der komplicerede spillet. Mod syd havde Hillerød Kommune ingen planer om at udvide yderligere, og mod øst var Helsinge Kommune splittet mellem fortsat selvstændighed eller en alliance med Græsted-Gilleleje Kommune.

Dermed var det oplagt for de to socialdemokratisk ledede industri- og havnekommuner at søge en fælles løsning. Frederiksværk Kommunes borgmester, Helge Friis, havde ved valget i 2001 sikret Socialdemokratiet absolut flertal, samtidig med at 38 % af alle vælgere havde stemt på ham personligt. Dermed var Helge Friis den oplagte S-kandidat til at blive den nye kommunes første borgmester. Valget i 2005 gav med 13 ud af 25 mandater også Socialdemokratiet absolut flertal i den nye kommune, med Helge Friis som formand for sammenlægningsudvalget.

Men navnet gav problemer. Der var ikke stemning i Hundested for at acceptere Frederiksværk Kommune som det nye navn, og kompromiset blev i første række landets længste navn: Frederiksværk-Hundested Kommune. Diskussionen om et kortere navn førte i maj 2007 til en vejledende folkeafstemning, hvor 61 % stemte for navnet Halsnæs Kommune. Byrådet bakkede op om folkets dom, og samme sommer blev navnet formelt godkendt af indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med effekt fra 1. januar 2008.

Kommunens økonomiske problemer og problemer med voksende udgifter på socialområdet skærpede uenighederne mellem Socialdemokratiet og Venstre. Trods tilbagegang ved valget i 2009 fastholdt Helge Friis lige netop borgmesterposten, men i 2013 gjorde et nyt snævert flertal Steen Hasselriis (V) til borgmester. Flertallet på kun et mandat forsvandt imidlertid i begyndelsen af 2017, da Venstregruppen måtte indkalde en suppleant, der i mellemtiden var skiftet til Alternativet.

Efter valget i 2017 pegede et flertal på Steffen Jensen (S) som ny borgmester. Blandt de store temaer i byrådet er uenigheder om bygning af en ny skole til afløsning af Enghaveskolen i Frederiksværk, der er ramt af skimmelsvamp.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Halsnæs Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.
.

Kommunen har et serviceniveau, der er lidt højere end på landsplan. Særlig markant er udgiftsniveauet pr. elev i folkeskolen, der er 18 % over landsgennemsnittet. Beskatningsgrundlaget er lidt mindre end landsgennemsnittet.

Daværende borgmester Steen Hasselriis (V) kom i mindretal ved vedtagelsen af budgettet for 2018, der trods Venstres protester indebar genindførelse af en dækningsafgift på erhvervsejendomme. Halsnæs var i 2017 en af kun fire kommuner, der pga. økonomiske problemer fik lov til at hæve skatten.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

I 2016 vedtog byrådet en Vision 2030 med sloganet: »Oplev det rå og autentiske Halsnæs – det er ikke for fint og det føles ægte«.

I kommunens mere konkrete planlægning er den store udfordring den markant stigende andel af ældre. Derfor arbejder kommunen for at tiltrække flere tilflyttere, der vil nyde godt af naturen og de lave boligpriser. Blandt en række stridspunkter i planlægningen er de fremtidige rammer for Hundested Havn. Kommunen vil gerne have et nybygget arktisk center på havnen, mens den privatejede havn selv gerne vil have Nordmolen udbygget med boliger, højhus og havnepromenade.

Klimatilpasning

Indvielse i november 2017 af højvandsslusen ved Arresø Kanals udmunding i Roskilde Fjord. Slusen skal hindre, at vand fra fjorden under hårde storme presses ind i Frederiksværk.

.

Som en kommune omgivet af hav og sø og delvis beliggende på tidligere havbund har Halsnæs en række udfordringer i forhold til at håndtere havstigninger og stormflod.

I 2013 var vandmasserne fra stormen Bodil tæt på at løbe over diget i Frederiksværk. For at forebygge, at bymidten oversvømmes, er der etableret en højvandssluse i Arresø Kanal mod Roskilde Fjord, ligesom en forhøjelse af Classens Dige overvejes. Området omkring Nødebohuse er som Frederiksværkområdet beliggende på marint forland, og også her beskytter et dige de bagvedliggende arealer mod stormflodshændelser. I Hundested Havn kan ekstreme stormflodshændelser også medføre oversvømmelse af kajarealerne.

I andre dele af kommunen er det ikke havstigninger, men oversvømmelser fra nedbør via overfladevand og kloak, der udgør problemet. Kommunens kortlægning har her udpeget risikoområder som Melby, Karsemose og Liseleje ved Maglemosegrøften.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Halsnæs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links