Politik og planer i Frederikshavn Kommune

Tabel 1. Folketingsvalg i Frederikshavn Kommune i 2007, 2011 og 2015. Stemmeafgivelse og stemmeprocent.

.

Tabel 2. Kommunevalg i Frederikshavn Kommune i 2005, 2009 og 2013. Mandatfordeling og stemmeprocent.

.
Ved folketingsvalget i 2015 kunne 119 mennesker afgive deres stemme på Hotel Inger i Hulsig, et af landets mindste valgsteder. Valgdeltagelsen var med 89,1 % blandt de højeste i Frederikshavn Kommune.
.

Frederikshavn Kommune blev dannet ved Kommunalreformen i 2007 ved sammenlægningen af Frederikshavn, Skagen og Sæby Kommuner og har politisk været domineret af Venstre og Socialdemokraterne, som gennem årene har delt borgmesterposten mellem sig.

Siden dannelsen af den nye kommune har der været fokus på implementeringen af sammenlægningen og på at høste fordele i form af effektivisering og stordrift inden for kommunens opgaveområder. Det har været en central opgave at opretholde den kommunale service i de mindre bysamfund, og byrådet nedsatte i 2006 et distriktsudvalg under Økonomiudvalget for at udstikke kursen for udviklingen af kommunens landdistrikt økonomisk, socialt samt miljø­ og naturmæssigt. Siden Kommunalreformen har Frederikshavn Kommune løst en række opgaver, herunder jobcenterfunktionen, for Læsø Kommune.

Tabel 2 viser, at Socialdemokraterne og Venstre har besat langt størstedelen af pladserne i kommunens byråd. Socialdemokraterne har siden Strukturreformen haft borgmesterposten i to perioder, og Venstre i én (2010-­14). I 2014 blev socialdemokraten Birgit Stenbak Hansen kommunens første kvindelige borgmester.

De kommunale udvalg bestod, ud over Økonomiudvalget, i 2015 af syv andre udvalg: Teknisk Udvalg, Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Plan- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget. Kommunens administrative funktion er organiseret i 16 administrative centre med tilhørende institutioner.

De økonomiske udfordringer har præget den politiske dagsorden. Presset på økonomien er vokset, og som følge af en lav likviditet anmodede Økonomi- og Indenrigsministeriet i begyndelsen af 2014 kommunen om at foretage en økonomisk opbremsning for ikke at blive sat under administration. Det førte til reduktion af de kommunale serviceudgifter, bl.a. ved gennemførelse af yderligere skolesammenlægninger i nogle af de mindre bysamfund. Kommunens gennemsnitlige driftsbalance blev i årene 2014-16 forbedret til 2.308 kr. pr. indbygger, og dens gennemsnitlige likviditet var i slutningen af 2015 1.247 kr. pr. indbygger, hvilket placerede kommunen som hhv. nr. 51 og nr. 96 af landets 98 kommuner.

Ved folketingsvalget i juni 2015 fastholdt Socialdemokraterne deres position som det største parti med 31,9 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 26,8 % næsten fordoblede sin stemmeandel siden valget i 2011 og overtog Venstres plads som det næststørste parti.

Året før, ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, blev Dansk Folkeparti med 35 % af stemmerne og en stigning på 17,8 procentpoint siden valget i 2009 det klart største parti i kommunen. Socialdemokraterne fik 22,5 %, og Venstre 16,4 %, hvilket var en tilbagegang i forhold til 2009 på hhv. 1,3 og 5,1 procentpoint.

Kommunalstrategi og kommunal planlægning

Frederikshavn Kommunes udviklingsstrategi 2015-19, »Muligheder for Vækst – Muligheder for Mennesker«, har udpeget fire vækstspor: det maritime område med de tre havnebyer og tilknytningen til havet; oplevelser og turisme; fødevaresektoren i form af landbrug og fiskeri med den tilknyttede forarbejdning samt energioptimering og produktion af vedvarende energi.

Kommunen påpeger sammenhængen mellem mulighederne for fremtidig vækst og jobskabelse på den ene side og forudsætningen om adgang til kvalificeret arbejdskraft samt attraktive uddannelsesmiljøer, jobs og bosætningsmuligheder på den anden. Frederikshavn, Skagen og Sæby ses som vækstlokomotiver for udviklingen, idet byerne danner ramme om størstedelen af kommunens virksomheder og arbejdspladser og samtidig rummer kvaliteter i forhold til by-, kultur- og havnemiljøer.

Udviklingsstrategien understøttes af Kommuneplan 2015, der udpeger Skagen, Frederikshavn og Sæby som hovedbyer. Derudover udpeges 16 lokalbyer i byzone med forskellige niveauer af offentlig og privat service samt otte mindre lokalbyer i landzone, som kan være uden servicetilbud.

I forhold til den kommunale sektorplanlægning ønsker Frederikshavn Kommune at være 100 % forsynet med vedvarende energi og at udnytte vækstpotentialet på dette område og dermed mulighederne for at skabe lokale jobs.

Videre læsning

Læs mere om Samfund og erhverv i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer