Karlebo Byråd ved vedtagelsen af det nye kommunenavn af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Fredensborg Kommune

I 2015 var der indvielse på et nyt regnvandsanlæg i Jellerød, som indgår i den samlede klimasikring. Formålet med anlægget er at forsinke gennemstrømningen i Usserød Å ved store nedbørsmængder. Samtidig sikrer stier og gangbroer god adgang til et rekreativt område.

.

De to byråd i hhv. Fredensborg-Humlebæk og Karlebo Kommuner var allerede i slutningen af 2004 blevet enige om en sammenlægning med virkning fra 1. januar 2007, men borgerprotester standsede en overgang processen. Politisk er kommunen domineret af Venstre og Socialdemokratiet, der siden dannelsen af Fredensborg Kommune har besat borgmesterposten – først Venstre efter valget i 2005 og dernæst Socialdemokratiet efter valgene i 2009, 2013 og 2017.

Strategien »Fremtidens Fredensborg Kommune« satser ikke mindst på at udvikle en attraktiv bosætningskommune ved at styrke de særlige kvaliteter i og omkring de fire største byer.

Den nye kommunes politiske landskab

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011 og 2015 i Fredensborg Kommune (stemmer i procent).

Danmarks Statistik - statistikbanken.dk/FVKOM

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Fredensborg Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

Danmarks Statistik - statistikbanken.dk/valgk3 samt kmdvalg.dk

.

Til sidst lykkedes det. Den 21. maj 2005 mødtes de to byråd for hhv. Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner til fællesmøde på Nivaagaards Malerisamling for at fejre og formelt bekræfte navnet på den nye kommune. Her er det medlemmer af byrådet fra Karlebo, der er bænket foran borgere og journalister.

.

Da regeringen i 2004 præsenterede aftalen om Strukturreformen, kom Fredensborg-Humlebæk Kommune og Karlebo Kommune til at stå over for vanskelige valg. Begge kommuner var tæt på de 20.000 indbyggere, som reformen tilstræbte som mindste størrelse for de nye kommuner. Begge byråd var derfor indstillet på forhandlinger om sammenlægning.

Men i løbet af 2004 snævrede mulighederne ind. Hverken fra Helsingør eller Hillerød Kommune kom der nogen opfordring til Fredensborg-Humlebæk Kommune om en fusion. Kun åbnede borgmester Per Tærsbøl (K) i Helsingør for en fusion alene med Humlebækdelen i en model, hvor Fredensborgdelen samtidig kunne blive en del af Hillerød Kommune. Den tanke var længe i spil, men Fredensborg-Humlebæk Kommunes borgmester, John Hemming (K), var stærk modstander af overhovedet at diskutere en deling.

En sammenlægning af de tre Øresundskommuner syd for Helsingør – Fredensborg-Humlebæk, Karlebo og Hørsholm – var også med i diskussionerne. Den model blev imidlertid blokeret af Hørsholm Kommune, hvor borgmester Uffe Thorndahl (K) i debatten havde markeret sig som modstander af hele reformen. Ved en folkeafstemning i Hørsholm Kommune d. 5. oktober 2004 stemte 57,6 % for fortsat selvstændighed. Byrådet fulgte resultatet, da kommunen med omkring 24.000 indbyggere var stor nok til at kunne fortsætte alene.

Herefter pegede meget på en fusion mellem Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner. Den plan fik opbakning i begge byråd, men skabte vrede i Fredensborg-Humlebæk, hvor en større gruppe borgere var stærke modstandere af en fusion med Karlebo Kommune med dens store almene boligbyggerier og lavere indkomstniveau. Borgmester John Hemming (K) fremhævede på sin side Karlebo som en attraktiv fusionskommune pga. dens yngre befolkning og mange erhvervsarealer. De protesterende i Fredensborg-Humlebæk indsamlede imidlertid flere tusinde underskrifter mod en sammenlægning og henvendte sig til daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med anmodning om en folkeafstemning.

Protesterne førte til, at regeringens opmand, Thorkild Simonsen (S) – tidligere minister og Aarhusborgmester – blev bedt om at finde en løsning. Problemet var, at det var svært at enes om temaet for en eventuel folkeafstemning i Fredensborg-Humlebæk Kommune. En mulighed var at undersøge tilslutningen til en deling af kommunen med Humlebæk-delen til Helsingør og Fredensborgdelen til Hillerød.

I april 2005 indstillede Thorkild Simonsen, at fusion mellem Karlebo og Fredensborg-Humlebæk Kommuner blev gennemført som ønsket af de to byråd og uden folkeafstemning. Han lagde vægt på, at begge byråd var imod en deling af deres kommuner. Folketinget tilsluttede sig beslutningen om sammenlægningen.

John Hemming (K) genopstillede ikke til valget i 2005, hvor Karlebo Kommunes borgmester, Olav Aaen (V), efter en dramatisk konstitueringsrunde kom til at stå i spidsen for den nydannede Fredensborg Kommune.

Den nye kommune var politisk domineret af Socialdemokratiet og Venstre. Ved valget i 2009 stoppede Olav Aaen i politik. Samtidig gik Venstre tilbage, og Socialdemokraterne blev det største parti. Den position blev udbygget ved valgene i 2013 og 2017, i alle tre tilfælde med Thomas Lykke Pedersen (S) som borgmester.

Blandt de store politiske debatemner har været kommunens pressede økonomi og spørgsmålet om, hvorvidt skattestigninger (herunder højere grundskyld) var bedre end beskæringer af bl.a. de sociale udgifter.

Kommunal service og beskatning

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Fredensborg Kommune i 2008 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

Økonomi- og Indenrigsministeriet – noegletal.dk

.

På trods af et relativt højt indkomstniveau i den nye Fredensborg Kommune var den fra sin dannelse præget af økonomiske problemer. En stor gæld har været under afvikling siden den nye kommunes første budgetaftaler.

Det har givet sig udslag i en reduktion af det samlede serviceniveau samt en lidt højere udskrivningsprocent og en højere grundskyld.

Når det gælder ældreudgifter, ligger kommunens udgifter pr. ældre lavere end på landsplan, mens det omvendte er tilfældet for udgifterne pr. folkeskoleelev og pr. barn i dagtilbud for de 0‑10-årige.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Under overskriften »Fremtidens Fredensborg Kommune« har kommunen siden 2016 arbejdet med at inddrage borgerne i udarbejdelsen af en samlet planstrategi. Rammen for arbejdet har været at gøre kommunen til et mere attraktivt sted at bo ved at fokusere på at videreudvikle de unikke kvaliteter i de fire næsten lige store bysamfund samt i landområderne. Fredensborg ses som den grønne og levende slotsby med den nærværende historie. Humlebæk er kulturbyen med kunst og kulturelle oplevelser af høj kvalitet. Nivå er naturbyen for den aktive familie omgivet af skov, ådal og strand. Kokkedal er klimabyen med skoler, institutioner, fritidsaktiviteter og indkøb tæt på. På det femte område – landområderne – fremhæves de gode rammer for livet på landet med ro, fred og rum, men alligevel med kort afstand til bycentrene. Med denne ramme arbejder planen med en lang række konkrete initiativer og investeringer.

Hovedvægten ligger på at gøre kommunen attraktiv som en bosætningskommune, der kun ligger en halv times kørsel fra vækstcentre i og omkring København.

Klimatilpasning

I 2010 og 2011 var kraftig nedbør medvirkende til, at Usserød Å gik over sine bredder og oversvømmede parcelhuse langs åen. Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg Kommuner gik derfor sammen om et projekt for at forsinke regnvandet og formindske oversvømmelserne fra åen.

I Kokkedal skal et andet projekt sikre, at vandet fra Usserød Å og områdets overfladevand håndteres gennem grønne områder og forskellige anlæg. Projektet forventes at være færdigt i 2018 og har som mål at håndtere 95 % af regnvandet lokalt.

I kommunens landområder vil man på samme måde som ved Usserød Å udnytte eksisterende lavbundsområder til forsinkelse og opsamling af regnvand, så vandet fra vandløbene ikke belaster byområderne ved ekstrem nedbør.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer

Eksterne links